Modul 1 - Det personlige lederskab og forandring

Formål
At udvikle ledelsesidentitet og praktisere personligt og fagligt lederskab professionelt gennem refleksion, kommunikation og handling i forhold til organisationens behov og opgaveløsning

Viden og forståelse
Det er målet, at den studerende skal have viden om, forståelse af og kan reflektere over:

  • Teorier, metoder og praksis inden for personligt og fagligt lederskab
  • Teorier og metoder om kommunikation – og betydningen heraf i ledelsesmæssig praksis
  • Sammenhængen mellem værdier, ledelsesidentitet og -etik samt professionelt lederskab i forhold til egen ledelsespraksis

Færdigheder
Det er målet, at den studerende har opnået færdigheder til at kunne:

  • Identificere, analysere og gøre brug af teorier og metoder til at skabe mening og legitimitet samt udvikle tillid og samarbejdsevne gennem sit personlige lederskab
  • Vurdere og anvende kommunikative metoder til at engagere og udvikle følgeskab i forhold til organisationens rammer, vilkår og ledelsesmæssige beslutninger

Kompetencer
Det er målet, at den studerende skal kunne:

  • Håndtere komplekse ledelsesmæssige problemstillinger og forandringer i et helhedsorienteret perspektiv under iagttagelse af egne værdier og etik i det personlige lederskab
  • Udvikle egen kommunikativ og refleksiv ledelsespraksis i forhold til interne og eksterne relationer og interessenter
  • Identificere egne læringsbehov og tilrettelægge egen kompetenceudvikling til styrkelse af det personlige og faglige lederskab

Eksamensform Kombinationsprøve
Hovedvægten placeres på bedømmelse af det skriftlige produkt. 

Aflevering af miniprojekt på max 10 A4 sider eller 24000 anslag, ex forside, eventuel indholdsfortegnelse, littera-turoversigt og bilagsmateriale. Afleveringsfrist vil fremgå af lektionsoversigt. Såfremt gruppeeksamen vælges af en gruppe på 2 eller 3 studerende, forøges sidetallet proportionalt.

Mundtligt forsvar af skriftligt produkt (miniprojekt) med 20 (30 eller 40) minutters mundtligt forsvar (eksamination) og efterfølgende votering og tilbagemelding.