Fandt fodfæste og fik styrket egen lederstil

high five

Nina Kjær er afdelingsleder i Københavns Kommune, og hviler i dag mere i sig selv og sin lederrolle efter at have fyldt rygsækken med faglig ballast på Diplomleder- uddannelsen på Køge Handelsskole. Her brugte hun fagene, som en slags ’legeplads’, hvor hendes ledelsesstil kunne udøves i praksis.

”Det har betydet alt for min karriere. Jeg var stoppet som leder for længe siden, og havde slet ikke været der, hvor jeg er nu, hvis jeg ikke var sprunget på Diplomlederuddannelsen. Ledelse er et sort fag og felt, og man er i en slags spændingsfelt, hvor man ofte skal bede nogen om at gøre noget,
som de ikke har lyst til. Det kræver noget ballast at finde fodfæste i nogle af de svære situationer.
Jeg lærte meget i den spejling man laver med sine medkursister samt ved at høre hvordan andre
løser en given situation. Uddannelsen er utrolig praksisnær, og hele vejen har jeg brugt de dilemmaer, som jeg har stået i undervejs på arbejdspladsen, og taget direkte tilbage på kontoret og gjort brug af min nye viden,” forklarer Nina Kjær.

Nina Kjær deltog i et talentforløb på Køge Kommune, og det var her hun fik kendskab til
Diplomlederuddannelsen, som hun dernæst meldte sig til og færdiggjorde i december sidste år.

”Jeg har virkelig rykket mig karrieremæssigt. Jeg ved, at jeg i dag er en bedre leder end jeg var før.
Jeg hviler langt mere i mine lederegenskaber end før, og tror nu på, at jeg kan lede dilemmaer. Det betyder rigtig meget at man som leder viser, at man mener det, man siger. Jeg kan anbefale, at man tager et fag på uddannelsen, for at se om det er noget. Personligt gør jeg brug af alle fagene i min hverdag som leder, og jeg er blevet bedre til at se muligheder, som jeg måske ikke var i stand til før. Uddannelsen har givet mig en tryghed i den måde, jeg er leder på nu,” siger Nina Kjær.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *