Bistår virksomheder fra tanke til praksis

tim christensen

I Center for Diplomledelse på Køge Handelsskole kan både private og offentlige ledere tage diplomlederuddannelse og ruste sig som ledere.

Bistår virksomheder fra tanke til praksis

I Center for Diplomledelse på Køge Handelsskole kan både private og offentlige ledere tage diplomlederuddannelse og ruste sig som ledere. Undervisere og konsulenter i Center for Diplomledelse har flere års erfaring i både at undervise, men også at bistå virksomheder med konsulentydelser og skræddersyede forløb for hele virksomheder eller for grupper af medarbejdere.

”Ikke nok både med at vi udbyder diplomledermoduler som enkeltfag og hele diplomlederuddannelsen (DOL), så har vi også en række tilbud til dig som leder eller chef såvel i private som på offentlige arbejdspladser. Vi udbyder også en række forløb, som vi ser chefer og ledere kan have stor gavn af i deres virke – vi tager udgangspunkt i tilbagemeldinger, vi får fra arbejdspladserne og i tidens trends. Vi tager udgangspunkt i – og inddrager den enkeltes verden og erfaringer. Vi sætter desuden stort fokus på vejledningen på Center for Diplomledelse, og vi tilbyder workshops undervejs – for vi ved fra vores kursister, at de sætter pris på kontakten, den personlige sparring, og at der er plads og rum for en god dialog om den gode opgave,” siger Tim Christensen, studiechef.

”Vi vil i Center for Diplomledelse også bruge vores store erfaring til at støtte virksomheder med udvikling, strategi og drift – vi kan sætte ind alle steder, der er behov. Vi har hjulpet et hav af private og offentlige virksomheder med alt fra visionsarbejde til at arbejde strategisk med fx efteruddannelse – og det gør altid en stor forskel for både virksomhedens medarbejdere, for bundlinje og for vores lokalsamfund,” siger Tim Christensen.

Med udgangspunkt i udfordringen

”Vi har erfaring i at hjælpe bestyrelsesmedlemmer med strategien, og vi har bistået store globale arbejdspladser med målrettet arbejde med fx efteruddannelse. Vi har været med til at kortlægge medarbejderes kompetencer og hjulpet med at se på sammensætning af funktionerne i virksomheder. Vi har sammensat fleksible uddannelser i modulbaseret koncept både fysisk og online, og vi har haft medarbejdergrupper på skolebænken på skiftehold i takt med det passede ind i virksomhedens produktionsflow og aktivitetspres. Vi har arbejdet med ledergrupper for at få indsatser forankret og give den plads til at sive ned i organisationen. Vi har sammensat tilbud i coaching, motivation og forandringsledelse – og adskillige forløb i vidt forskellige arbejdsmarkedsuddannelser,” siger Tim Christensen.

”Vi har erfaret, at det har givet pote, de steder, vi har bidraget til udviklingen. Medarbejdere har tilbagemeldt større tilfredshed, glæde og mærkbare forandringer i jobbet efter de har været af sted på kurser. De fortæller om fælles værktøjer, et fælles sprog og om at få adgang til en højere fælles forståelse eller højere kendskab til hinanden, hvilket har fremmet samarbejdet på tværs på arbejdspladsen. Og vi ser også mange af medarbejderne igen, for der er flere, der undervejs får blod på tanden til mere efteruddannelse,” siger Tim Christensen.